Men der er altid noget med småt.
Vi har bare prøvet at gøre det så
enkelt som muligt, og du kan se
det hele her.
Vi må gerne kontakte dig på mail eller telefon for at få yderligere oplysninger om bilen, hvis vi vil rette i din annonce eller i forbindelse med henvendelser på din bil.
Vi må gerne undlade at annoncere din bil andre steder end på dreivers.com (f.eks. Bilbasen.dk), hvis vi mener, at bilen er prissat for højt eller når bilen har været til salg i 100 dage. Vi forbeholder os også retten til at tage din annonce ned, hvis vi ikke kan få kontakt til dig, hverken telefonisk eller over mail, i forbindelse med henvendelser på din bil. Vi sender dog altid en advarsel om i forvejen.
Når vi har fundet en køber til din bil, er du forpligtet til at køre den til nærmeste Applus Bilsyn og få gennemført en test på et tidspunkt, hvor det passer dig. Dreivers betaler naturligvis for denne, og booker tid efter aftale med dig. Dreivers dækker dog ikke eventuelle fejl og mangler. Bilen skal kunne synes for at kunne sælges gennem Dreivers.com.
Sælges bilen gennem Dreivers eller til en person henvist af Dreivers, afregnes der for vores ydelse. Hos os betaler du et fast, lavt salær, som afhænger af hvad din bil sælges for. Du kan se vores salærer ved at klikke her.
Har du lån med pant i bilen, må restgælden ikke overstige dit provenu ved den aftalte salgspris, når købsaftalen underskrives (dit provenu er den opnåede salgspris fratrukket Dreivers salær). Overstiger restgælden provenuet, kan handlen alene gennemføres, hvis panthaver skriftligt overfor Dreivers bekræfter, at pant vil blive slettet ved indbetaling af det opnåede provenu ved handlen.
Har du lån med pant i bilen accepterer du også, at du, når der er fundet en køber til bilen, giver Dreivers fuldmagt til at kontakte panthaver og få oplyst aktuel restgæld.
Der er ingen binding for dig, når du annoncerer på dreivers.com. Det betyder, at du er velkommen til selv at sælge bilen sideløbende. Finder du selv en køber, afregnes der naturligvis intet salær – vores salær forfalder først, når bilen er solgt til en køber henvist af os. Blot vil vi bede dig meddele os, hvis bilen er solgt, så vi ikke anvender unødige ressourcer på annoncering og dialog med potentielle købere.
Som sagt forsøger vi hele tiden at gøre tingene så enkle som muligt for dig som sælger. Skulle du alligevel have spørgsmål, kan du kontakte os på tlf. 7196 9618 eller hello@dreivers.dk
Vores åbningstider er mandag-fredag 9-18 samt weekend og helligdage 10-18.
Lukket d. 24., 25., 26. og 31. december samt 1. januar.