Hvor lang tid tager det at sælge en bil?

I øjeblikket er der en fornuftig efterspørgsel på brugte biler. Det betyder en relativ kort salgstid, så en typisk mellemklassebil sælges i øjeblikket indenfor 2-3 uger, hvis de annonceres optimalt. Microbiler og visse premium biler har kortere typisk salgstid, og andre igen har noget længere.

Hvordan opnår man et optimalt salg?

Helt grundlæggende er der to faktorer, som har en betydning for salgstiden: Beskrivelse og billeder i annoncen og prisen.

Beskrivelse og billeder af bilen

Størstedelen af beslutningsprocessen foregår på på computeren eller telefonen, når man køber en bil i dag. Med få klik kan man indhente alle relevante oplysninger om en konkret bilmodel, og derfor handler det om, at få den kommende køber til at stoppe op og “drømme” om at eje netop din bil i stedet for de mange andre, der kan være et alternativ.

Når du tager billeder af din bil, er det derfor vigtigt, at bilen fremstår indbydende. Sørg for, at den er rengjort og ikke mindst, at der ikke ligger løse genstande i bilen (ledninger til telefon, mønter til indkøbsvognen etc.). Og nok så vigtigt: tag så mange billeder som muligt af bilens interiør og instrumentering. Husk lys i instrumentbrættet og tag enkeltbilleder af så mange “features” som muligt – f.eks. fartpilot, sædevarme, bakkamera etc.

Prissætning

Når du skal sælge din bil, skal du naturligvis have den højest mulige pris. Det er hele idéen med Dreivers. Men du opnår ikke den bedste pris ved at sætte prisen højt. Helt generelt bliver biler, der er prissat til den gennemsnitlige pris i markedet eller højere, ikke solgt. Helt enkelt fordi, at den kommende køber så altid vil kunne finde 5-10 tilsvarende biler til en lavere pris. Og så fravælges din bil.

Sætter du for høj en pris fra start, vil bilen typisk komme til at stå til salg i en lang periode. Og i den periode falder bilens værdi – uanset om du kører i den eller ej. Du kan derfor risikere at få en lavere pris for din bil, end hvis du sætter den rigtige pris med det samme. Er du i tvivl, så kontakt Dreivers, så vi – sammen med dig – kan finde den rigtige prissætning for dig og den situation, du er i.