Hvorfor får du mere for din bil med Dreivers?

Tak fordi du har fået vurderet din bil – vi håber, du fandt prisen relevant. Oftest kan du få betydeligt mere for din bil, når du sælger den gennem Dreivers, end hvis du sælger den til en traditionel forhandler eller privat. Og hvordan kan det være?

Lager og bygninger er bilbranchens achilleshæl

En traditionel bilforhandler har typisk mange biler på lager. Indkøbet af bilerne skal finansieres og samtidig skal bilerne vedligeholdes i salgsperioden. Det koster penge.

Faktisk viser analyser fra bl.a. Dansk Brancheanalyse, at 62% af omkostningerne hos en gennemsnitlig bilforhandler, kan henføres til lager og bygninger. Det betyder, at 62% af de handelsomkostninger, som du betaler, når du køber eller sælger en bil, går til, at bilen har stået parkeret med en masse andre biler hos bilforhandleren. Det har vi svært ved at se skaber værdi for dig. 

Dreivers reducerer handelsomkostningerne med 60%

Derfor har vi skabt en digital bilforhandler, hvor din bil er hjemme hos dig i salgsperioden, og hvor du kan bruge den som du plejer. Vi køber først bilen af dig, når vi har fundet en køber til din bil, og på den måde fjernes omkostningerne til lager og bygninger helt. Derfor reduceres omkostningerne ved en handel med mere end 60%, sammenlignet med en gammeldags bilforhandler.

Hos Dreivers betaler du derfor kun for det, som vi mener skaber værdi i en handel:

  • Annoncering af bilen, så vi kan finde en køber.

  • Kvalificering af henvendelser, så du ikke skal bruge tid på useriøse henvendelser

  • Eventuelle prisforhandlinger

  • Afvikling af eventuel restgæld i bilen, så pant fjernes

  • Test og syn af bilen

  • Ejerskifte af bilen

  • Slutsedler og pengeoverførsler, så dit provenu står på din konto før du udleverer nøglerne til din bil til en ny ejer.

  • 12 måneders landsdækkende garanti til den nye ejer, skaber tryghed både for køber og for dig, der sælger.

Derfor har de bilejere, som har solgt deres bil gennem Dreivers, i gennemsnit har fået mere end 20.000 kroner mere til sig selv, end det bedste tilbud, som de ellers har opnået – vel og mærke efter salæret til Dreivers er afregnet.

Og fik vi nævnt, at vores salær naturligvis først betales, når bilen er solgt og du til hver en tid kan trække dig fra aftalen, uden det koster dig en krone.