Tryg og sikker bilhandel

Sådan sælger du din
bil gennem Dreivers

Når du sælger din bil gennem Dreivers, opnår køber samme sikkerhed og tryghed, som hos en forhandler. Yderligere tilbyder vi køber seks måneders garanti og et års medlemsskab af FDM som en del af handlen. Og så kan vi også tilbyde finansiering af bilen. Derfor opnår du ofte både en bedre pris for din bil og en kortere salgstid, end hvis du sælger selv.

1. Kom godt i gang

Sammen med Dreivers, fastsættes en realistisk salgspris for din bil. Herefter skal vi have nogle billeder af din bil. Billederne er af afgørende betydning for, hvor hurtigt salget går. Du bør derfor bruge bare 15 minutter på at få taget nogle gode billeder.

Du kan få inspiration til det lige her.

2. Dreivers tager over

Så snart vi har modtaget billeder af din bil, begynder vi at annoncere den. Vi annoncerer typisk din bil under forhandlere på Bilbasen og AutoUncle – og selvfølgelig på vores egen hjemmeside.

Vi tager os af de opkald og mails, der kommer på annoncen. På den måde er du fri for useriøse henvendelser og skambud.

Først når vi har kontakt til en køber, som vi anser for seriøs, kontakter vi dig.

3. Bilen vises frem og handlen aftales

Du viser selv bilen frem for potentielle købere. Men fordi vi har været i dialog med køberen før fremvisning, skal du i gennemsnit kun vise din bil frem 1,2 gange før den er solgt.

Du skal altid forvente, at køber vil “handle” om prisen. Du er velkommen til selv, at tage den dialog med køber, men det kan også aftales, at Dreivers står for det. Vi har fuldt overblik over hvilke tilsvarende biler, der er til salg, så derfor har vi et godt udgangspunkt for forhandling.

4. Aftalen underskrives og bilen testes

Når der er enighed om en handel, fremsender vi en købsslutseddel til dig, som underskrives digitalt. Hvis du har lån i bilen, fremsendes samtidig en fuldmagt, hvor du giver os lov til at kontakte panthaver og få oplyst aktuel restgæld samt betingelser for indfrielse. På den måde kan vi indfri dit lån i forbindelse med handlen.

Inden bilen udleveres, skal bilen testes. Testen tager 45 minutter og det er naturligvis Dreivers, der betaler for testen. Vi har samarbejde med mere end 200 testcentre i Danmark, så vi kan altid finde et center nær dig.

5. Betaling, ejerskifte og udlevering

Samtidig med at der underskrives købsslutseddel, oprettes der en spærret konto i dit navn i Spar Nord Bank A/S. Det er alene Spar Nord, der kan udbetale beløb fra denne konto. Køber af bilen indbetaler købesummen på kontoen, og bilen kan først ejerskiftes, når vi har sendt dig dokumentation for, at købesummen er indbetalt.

Før udlevering af bilen, skal den ejerskiftes. Dette for at sikre dig, at du ikke kommer til at hæfte for afgifter, forsikring og eventuelle bøder, som den ny ejer skal betale.

Ejerskiftet kan enten foregå hjemme på din egen computer, sammen med den nye ejer (vi er i telefonen under ejerskiftet, hvis der skulle være tvivl om, hvordan det gøres) eller I kan sammen køre bilen til nærmeste FDM Test- og Synscenter, hvor vi betaler for, at FDM sørger for ejerskiftet.

6. Dit provenu overføres til dig

Så snart bilen er ejerskiftet, overfører Spar Nord Bank A/S dit provenu til din bankkonto. Dette er en manuel handling, hvorfor du skal være opmærksom på, at du, hvis bilen handles i weekenden eller på en helligdag, først vil have dine penge førstkommende hverdag.

Dit provenu er salgsprisen fratrukket Dreivers salær og udbetaling af eventuel pant i bilen. Såfremt der er pant i bilen, modtager du naturligvis kvittering fra Spar Nord Bank A/S på, at lånet er betalt ud.

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere

OK