Dato: 7. november 2019

Forældet forretningsmodel koster bilejerne milliarder hvert år

Danskernes forbehold overfor nye tiltag i brugtbilsbranchen fastholder en forretningsmodel, der er ekstremt omkostningstung. Det koster hver bilejer 30-40.000 kr., når der handles bil. Det bliver milliarder af kroner hvert eneste år.

Ifølge Danmarks Statistik handles der mere end 550.000 brugte biler, hvert eneste år i Danmark. Gennemsnitsprisen på en brugt bil er – ifølge eBay, der driver både Bilbasen og Den Blå Avis – 152.000 kr.

Brugtvognsforhandlerens skal typisk have mindst 30.000 kr. for at sælge en brugt bil
Når en bilforhandler sælger en brugt bil for 150.000 kr., har den tidligere ejer normalt højest fået 120.000 kr. for bilen hos forhandleren. Og det er vel og mærke under forudsætning af, at den tidligere ejer har købt en anden bil hos forhandleren. Forhandlerens avance er altså typisk mindst 30.000 kr. for en helt almindelig mellemklassebil – og det beløb bliver højere, jo dyrere biler, der er tale om.

Er bilforhandlerens indsats 30.000 kr. værd?
Langt de fleste, der køber en brugt bil, foretrækker at købe den hos en forhandler. Det er der god grund til. For når du køber en bil gennem en forhandler, får du en helt anden sikkerhed, end når du køber den af en privatperson. Helt enkelt fordi man er dækket af Købeloven og derfor har 24 måneders reklamationsret. De fleste forhandlere tilbyder yderligere seks måneders garanti, og så sørger de også for kosmetisk klargøring af bilen, så den fremstår frisk og lækker.

Men spørgsmålet er, om reklamationsret, garanti og kosmetisk klargøring er 30.000 kr. værd? For 30.000 kr. kan man skifte både motor og gearkasse på en brugt mellemklassebil. Og det er nok ikke ved hver eneste handel, at det er nødvendigt. Så hvad er det så, der koster penge hos bilforhandleren?

Bilforhandlerne har solgt biler på samme måde i mere end 100 år.
For lidt over 100 år siden startede de første brugtvognsforhandlere i Danmark. Idéen var enkel. Man købte brugte biler af bilejere og satte dem til salg i sin butik. Så kunne dem, der var interesserede i at købe en brugt bil, komme til forhandleren og se på et stort udvalg af brugte biler. Der var stuvende fyldt med mennesker hver søndag, fordi man var nødt til at besøge de forskellige bilhuse, hvis man ville købe en bil. I dag fungerer en bilforretning på helt samme måde. Bygningerne er måske blevet lidt pænere, og ind imellem serveres der oven i købet både drikkevarer og pølser – og der er balloner til børnene. Der kommer bare ikke så mange mennesker på besøg i butikkerne længere. Og det er der en helt enkel forklaring på.

Se vores katalog af brugte biler til salg.

I dag finder vi vores biler digitalt
Tidligere var vi ude og se på rigtig mange biler og besøge rigtig mange forhandlere, før vi fandt vores drømmebil. Det er vi ikke længere. I dag foregår det meste af beslutningsprocessen hjemme foran skærmen. Det betyder, at vi kun er ude og se på 1,4 biler før vi køber. Vi ved altså hvilken bil vi vil have, når vi besøger forhandleren – og derfor er der ikke længere samme mængde besøgende i hos de fleste bilforhandlere.

Lager og bygninger udgør 60% af omkostninger hos en bilforhandler. Det betaler bilejerne for.
Ifølge Dansk Brancheanalyse udgøres 60% af omkostningerne hos en bilforhandler af udgifter til lager, udenomsarealer og bygninger. Det betyder, at 60% af den meromkostning, som der er ved at købe bil gennem en forhandler, går til at dække udgifter til at bilen har stået parkeret i 50-70 dage med en masse andre biler på et sikret areal og i flotte bygninger. Altså langt mere end det, der går til at give den tryghed og sikkerhed, som er grunden til, at de fleste vælger, at købe en bil gennem en forhandler.

Derfor har vi skabt Usado
Hos Usado sørger vi for, at bilejere der gerne vil sælge deres bil, kan mødes med mennesker der mangler en bil. Først når vi ved, at der er en handel, køber vi bilen af bilejeren og sælger straks videre til personen, der gerne vil købe den. Dermed er både køber og sælger sikret juridisk på nøjagtig samme måde, som hos enhver anden bilforhandler. Forskellen er bare, at der ikke er udgifter til lager, udenomsarealer og bygninger, og derfor udgør vores avance typisk under 1/4 af, hvad andre forhandlere tager. Den besparelse deles så mellem køber og sælger, så man både får mere for sin bil, når man sælger – og samtidig kan købe bilen billigere end hos andre forhandlere.

At de fleste af vores kunder så samtidig fortæller, at de faktisk synes det er ret hyggeligt og betryggende, at møde den nuværende ejer, er en helt anden sag.

Få en vurdering

Vurdér, opret annonce og sælg. helt bekymringsfrit.